Toilettet er ikke en skraldespand

Slagelse - Klima & miljø - Toilettet er ikke en skraldespand

Toilettet er ikke en skraldespand'Kun 3 ting i dit lokum' er en oplysningskampagne, som har til formål at oplyse
forbrugerne om, hvad de må putte i toilettet og gøre dem mere bevidste om, hvad konsekvenserne af dårlige toiletvaner kan være.


Oplysningskampagnen er et fælles samarbejde mellem en række af landets spildevandsselskaber og har skabt en pulje af fælles oplysningsmateriale og aktiviteter på sociale medier, som vi hver især kan bruge, som det passer ind i vores egne aktiviteter ude i de enkelte forsyningsselskaber.


Vi deltager i denne kampagne og taget flere forskellige informationstiltag gennem de sidste mange år for at nå ud med vores budskab. Vi oplyser og påminder også løbende om de gode toiletvaner på vores facebookside.


Nedenfor kan du læse om, hvorfor vi bruger ressourcer på denne oplysningskampagne.

Kun tis, lort og papir må komme i toilettet

Intet "forsvinder", når du trækker ud i toilettet. Det er derfor en vigtig ressource for samfundet. Alt andet hører ikke til i toilettet, da det kan medføre store miljømæssige omkostninger, når det rensede spildevand ledes ud i fjorden, åer og vandløb. Det hører ikke hjemme i naturen.

Aaad… hvor ulækkert

Næsten 78.000 kilo affald fra toiletterne i Slagelse Kommune ender hvert år på renseanlæggene. Affald så som vatpinde, hår, klude, renseservietter, bleer, bind, tamponer og kondomer, som let sætter sig fast i pumperne i kloaknettet. Husk, at affald ikke bliver opløst på sin tur gennem kloakken, og det derfor gør stor skade på sin vej.

Du er med til at betale 

Det koster mange penge, når pumperne i kloaksystemet skal repareres, og det er op til flere gange om ugen, vi er nødt til at rykke ud til en stoppet pumpe. Det er Envafors og dermed i sidste ende kunderne, der betaler regningen for det.

Brug skraldespanden til dit affald

Nogle producenter af vådservietter og engangsvaskeklude skriver på emballagen, at de gerne må puttes i toilettet, men det er er ingen klude, der må. Hår, vatpinde, klude, renseservietter, bleer, bind osv. er affald og skal derfor i skraldespanden, hvor det hører hjemme.


Læs mere om klude, der laver kludder i kloakken.