I et fællessystem er der kun én hovedledning i gaden og kun én stikledning ind til hver grund. Alt spildevand og regnvand fra tage, veje og pladser løber i hovedledningen til et renseanlæg.
Hvis der ikke er plads i hovedledningen til alt vandet, bliver det ledt urenset eller kun lettere renset ud i hav, sø eller å. Man kan også vælge at opbevare det overskydende vand i bassiner.
Spildevand og regnvand ledes i et fællessystem til renseanlægget.
Spildevand og regnvand fra en ejendom ledes via en stikledning til hovedledningen.
Fællessystemer kan blive overbelastede af følgende grunde:
Et regnskyl kan strække sig fra få minutter til flere dage. I perioden varierer intensiteten; snart regner det kraftigt og snart svagt. Det ville blive meget dyrt, hvis kloakkerne skulle være store nok til at rumme alt regnvandet, hver gang det regner.
Når der under regnskyl ikke længere er plads i kloakledningerne, løber spildevand og regnvand urenset eller kun lettere renset ud i hav, sø eller å. I sjældne tilfælde vil vandet desuden stige op i kældre.
For at skabe bedre plads i kloaksystemet, kan kommunen anlægge underjordiske bassiner til vandet. Det giver bedre plads i kloakledningerne, og det betyder færre overløb til hav, sø eller å.
Ved korte, kraftige regnskyl er der risiko for, at folks egne stikledninger og de mindste hovedledninger virker som flaskehalse. Det kan få regnvand og spildevand til at stige op i folks kældre. Bassiner kan altså afhjælpe kælderoversvømmelser ved langvarig regn, men ikke ved korte kraftige regnskyl.
Fællessystem uden bassin.
Fællessystem med bassin til opsamling af vand under langvarige regnskyl.
Fællessystem med bassin til opsamling af vand under kraftige regnskyl.
Tilstopning af kloakken kan opstå både i stikledningen på din grund og i forsyningens hovedledning ude i vejen. Tilstopning medfører, at spildevandet ikke kan løbe væk, hvilket kan give oversvømmelse i kældre. Tilstopninger fjerner vi med højtryksspuling eller rodskæring.
Højvande i havet giver kun problemer i lavtliggende områder tæt på kysterne. Det skete for eksempel under de kraftige storme i oktober 2006 og januar 2007, hvor det gav problemer i havnebyer ved Vesterhavskysten, Limfjorden og Kattegat.
Der kan være flere årsager til, at hovedledningen er for lille til at aflede alt regnvand og spildevand:
Læs også om regnvandshåndtering i vores klimamenupunkt.