Er din kloak stoppet, er det en god ide at kontrollere, om der står vand i din skelbrønd. Skelbrønden er placeret omkring en meter fra skellet ved vejen.
Hvis der står vand i skelbrønden, er det som regel tegn på, at problemet findes på forsyningens del af kloakledningen. Det betyder, at vi klarer problemet uden omkostninger for dig.
Står der ikke vand i skelbrønden, er kloakken stoppet på din del af kloakledningen. Det betyder, du selv skal sørge for at få problemet udbedret.