Vi har store problemer med en stigende mængde engangsklude i kloakken. Kludene giver problemer i kloakken, da de er lavet af fibermaterialer, der ikke opløses som toiletpapir.
Kludene samler sig ofte i pumpestationer, og de filtrer sig sammen. Kludene filtrer sig sammen til noget, der ligner en trevlet mellemting mellem tovværk og hele får.
Det medfører vagtudkald til stoppede pumpestationer og øget slid på pumperne, samt øget energiforbrug. Dette koster mange penge, som forbrugerne er med at betale.
Smid derfor ikke engangsklude, klude, vådservietter, vatpinde, vatrondeller, bind og lignende i toilettet. Det er restaffald, som skal i skraldespanden.
Tak for hjælpen!
Eksempler på klude i pumper:
Læs mere om, hvad man ikke må smide i toilettet i vores kampagne "Kun 3 ting i dit lokum", som vi sammen med en række andre forsyningsselskaber deltager i.