OBS: Gadelyset er p.t. permanent dæmpet, hvilket blev besluttet i forbindelse med Energikrisen. Vi arbejder på, at driften bliver normal igen.
I Danmark har vi lange, lyse sommernætter. Samtidig tænker vi på miljøet. Derfor sker der på mange vejstrækninger natsænkning af belysningen.
Hvor der er LED-belysning, er gadelyset dæmpet til 30 % af maksimal lysstyrke i tidsrummet mellem kl. 20.00 til kl. 05.00. For vejklasse 1 (gennemfartsveje i byområder) er gadelyset uden dæmpning.
Der sker ikke slukning af vejbelysningen på vejstrækninger, hvor vejbelysningen kommer fra LED-lyskilder - bortset fra de områder i Skælskør, hvor dæmpning ikke er teknisk mulig. I de områder er hver anden lampe slukket mellem kl. 20.00 og kl. 05.00.
I de øvrige byer, hvor der er etableret vejbelysning, er alle armaturer natslukkede i tidsrummet mellem 00.30 og 5.00, hvor det er teknisk muligt.
For veje og pladser i centrum af Korsør, Slagelse og Skælskør er belysningen i hovedreglen natslukket i tidsrummet mellem kl. 02.00 og 06.30 natten mellem fredag og lørdag og natten mellem lørdag og søndag. For øvrige byer gælder, at der natslukkes ikke i weekender fra sidste weekend i november og frem til og med 1. januar (Nytårsdag).
Ved byfester og andre lignende større arrangementer kan der ansøges om, at natslukningen undlades (ansøgningsfristen fastsættes til ca. 30 arbejdsdage før arrangementet). Ansøgning skal ske til center for Teknik, Plan og Erhverv i Slagelse kommune.