Det fremgår af regeringens klimaprogram fra 2020, at der skal fastsættes grænseværdier for lattergasudledningen fra større renseanlæg inden 2025. Lattergas er en klimagas, der er ca. 300 gange så klimaskadelig som CO2.
Den dannes ved de processer, der indgår i den biologiske kvælstoffjernelse på renseanlæggene. Hvor meget, der dannes, afhænger af en lang række faktorer så som anlæggets design, hvor hårdt anlægget er belastet, hvordan anlægget styres, sammensætningen af spildevandet, pH-værdien og temperaturen.
I første omgang er det kun på tale, at der vil komme krav til anlæg med en tilledning fra mere end 30.000 personer. Det vil for Envafors i Næstved sige, at kun centralrenseanlægget på Ydernæs umiddelbart vil blive omfattet af de kommende krav. Hvor grænseværdierne fastlægges, og hvilke krav til dokumentation der kommer, er endnu ikke fastlagt.
Vi er godt forberedt på krav til lattergasudledningen, da vi med støtte fra MUDP-midlerne (Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram) har gennemført et projekt, hvor vi har målt lattergaskoncentrationerne i vores procestanke og klarlagt under hvilke temperaturer og driftsforhold, lattergassen forekommer. Det viser sig, at vi kun ser dannelse af lattergas, når vejret er lunt om sommeren.
Lattergassen frigives til atmosfæren, når der er beluftning i tankene. Som en del af projektet har firmaet Krüger udarbejdet enrapport på med data om koncentrationer og beluftning, hvor de har beregnet lattergasudledningen på centralrenseanlægget.
Centralrenseanlægget i Næstved udleder lattergas svarende til ca. 108 ton CO2 årligt. Til sammenligning udleder hver dansker ca. 8,5 ton CO2 årligt, når vi undtager bidraget til international transport. Udledningen fra centralrenseanlægget svarer altså kun til lige knap 13 danskeres årlige CO2-udledning, og dermed ligger det i den lave ende, når vi sammenligner med de få andre anlæg, der indtil videre har fået lavet lignende undersøgelser.
Desuden indeholder vores avancerede onlinestyringssystem, Aquavista, et modul, der kan begrænse lattergasudviklingen. Det gøres ved at forkorte perioderne med og uden luft i tankene. Denne styring med hyppigere faseskift i procestankene kan reducere lattergasudledningen med 70-90 %. Krüger arbejder med at optimere denne styring, så vi forhåbentligt kan reducere udledningen yderligere i fremtiden.
Vi har også målt lattergasudledningen i vores ARP-tank. Denne tank behandler det stærkt ammoniumsholdige rejektvand fra slamafvandingen. Undersøgelsen viste, at der her kun blev dannet lattergas ved særligt høj tilledning af rejektvand. Vi begrænser derfor tilledningen til denne tank. Den overskydende mængde rejektvand renses så i procestankene, hvor vi har lattergasmålere og en styring, der kan håndtere og begrænse lattergasdannelsen.