Pindsobroværket ved Bråby Stationsby i Faxe Kommune er vores ældste vandværk. Vandværket blev opført fra 1955 til 1958 og sat i drift i 1958. Vandværket kan producere 400 kubikmeter vand i timen og modtager råvand fra Pindsobroværkets kildeplads, der ligger op til grænsen til Faxe Kommune.
Vandet iltes med ren ilt. Det iltede råvand filtreres gennem dobbelte åbne sandfiltre og ledes til rentvandstanke – klar til udpumpning til forsyningsnettet. Fra vandværket bliver vandet ledt til vandtårnet på Østre Ringvej i Næstved.
Den distribuerede vandmængde fra Pindsobro Vandværk var i 2020 626.441 m3.
Pindsobroværket er løbende renoveret med blandt andet ny tagdækning, nye fuger på nordsiden af iltningstårnet og membranoverdækning på rentvandsbeholderen.
Læs mere i vores årlige rapport om vandkvalitet og vandforsyningsanlæg.