/Pige_og_dreng_leger_med_havevander.jpg)
Drikkevand varierer i hårdhed alt efter, hvor i landet det kommer fra. Hårdheden er et udtryk for indholdet af opløst magnesium og calcium, der naturligt forekommer i grundvandet. I Danmark måles hårdheden i tyske hårdhedsgrader (°dH = grad Deutsche Härte), hvor en hårdhedsgrad svarer til 10 mg opløst calciumoxid pr. liter eller 7,19 mg opløst magnesiumoxid pr. liter. Læs mere om hårdhedsgrader.
Vi har 2 vandværker, hvor vi producerer drikkevand af grundvand. Den gennemsnitlige hårdhedsgrad af vandet fra vores vandværker er 15,25 ˚dH (temmelig hårdt). På vores vandværker behandler vi grundvandet så simpelt som muligt, inden vi leverer det til forbrugerne. Det betyder bl.a., at vi ikke reducerer vandets naturlige indhold af kalk og magnesium.
Der er høje økonomiske udgifter forbundet med blødgøring af vand, og teknikkerne er stadig nye i Danmark og under konstant udvikling. Vi holder øje med den teknologiske udvikling og de konkrete erfaringer, som andre forsyningsselskaber gør sig på området.
De forsyningsselskaber, der er i gang med forsøg med blødgøring af vandet, har grundvand med noget højere hårdhedsgrader end her i Næstved. Da blødgøringsprojekterne forventes at kunne reducere vandets hårdhedsgrad til omkring 10-12 ˚dH, opnår forsyningsselskaber i områder med meget hårdt vand derfor en større effekt af investeringen i blødgøring af vandet, end vi kan forventes at få i vores forsyningsområde, hvor grundvandet er knapt så hårdt.
Fordele og ulemper ved blødgøring af vandet
En reduktion af hårdheden kan have en række fordele for vandforbrugeren i form af mindre slid og dermed længere levetid på hvidevarer, lavere sæbeforbrug og færre kalkbelægninger i f.eks. badeværelset, varmtvandsbeholder og i kaffemaskinen. Disse fordele medfører yderligere en række miljø- og klimamæssige fordele.
Blødgøring af drikkevandet har dog også ulemper. En efterbehandling af drikkevandet ved indførelse af central blødgøring ændrer på vandkemien. Alt efter den valgte blødgøringsproces kan en tilførsel af kemikalier i vandbehandlingen være nødvendig. Dette kombineret med en reduktion af magnesium og calcium kan muligvis have en negativ effekt på folkesundheden. Du kan læse mere i denne rapport på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.
Der kan desuden ske en øget korrosion på rørmaterialer ved visse blødgøringsteknologier, og blødgøringsprocessen er forbundet med et øget vand- og energiforbrug. Samtidig er det omkostningsfyldt, da det bl.a. vil kræve, at vi investerer i anlæg til at fjerne kalken fra vandet.
Vi har p.t. ikke besluttet, om vi vil begynde at fjerne kalken fra vandet. Det kræver, at de samfundsøkonomiske- og sundhedsmæssige konsekvenser for indførelse af central blødgøring af drikkevandet er tilstrækkeligt dokumenteret, og vi afventer derfor erfaringerne fra igangværende blødgøringsprojekter rundt omkring i Danmark, inden bestyrelsen tager stilling til indførelse af central blødgøring af vandet i Næstved.
Private blødgøringsanlæg
For korrekt tilbageløbssikring i vandinstallationen, skal den autoriserede VVS-installatør sikre overholdelse af DS 439 og DS/EN 1717. Dette gælder for alle vandinstallationer, herunder også blødgøringsanlæg.
Mange vil gerne undgå tilkalkning af maskiner i hjemmet og mindske kalkfjerningen i rengøringen og skruer derved ekstra op for blødgøringsanlægget. Men vær påpasselig med det, da det kan øge korrosionen på rørmaterialerne, alt efter hvilke materialer der er anvendt. Gør derfor kun dette i samarbejde med producenten af anlægget og en autoriseret installatør.
Ved opsætning af privat blødgøringsanlæg står vi ikke inde for vandkvaliteten. Og ved anlæg, der anvender ion-bytning, kan vandspildet være meget højt.