Næstved - Klima & miljø - Hvad kan jeg selv gøre?
Vil du gerne nedsætte din egen klimabelastning, er der mange områder, du kan sætte ind på.
Gode råd til at spare på vandet
Når du bruger vand med omtanke, gavner du både klimaet og din egen økonomi. Her kan du se en række gode råd:
- Luk for vandet, når du børster tænder.
- Vask ikke op under rindende vand.
- Tag brusebad i stedet for karbad.
- Sluk for vandet, når du sæber dig ind under bruseren.
- Reparer hurtigst muligt dryppende vandhaner og utætte toiletter.
- Installer et 2-skyls-toilet.
- Sæt vandsparer på alle vandhaner.
- Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op.
- Aflæs din vandmåler jævnligt for at se, om dit vandforbrug er normalt for at opdage eventuelle læk o.l. Vi har også en besked-service, der kan hjælpe dig med dette.
Almindelig omtanke i hverdagen kan nemt nedsætte dit vandforbrug med mellem 10 og 20 procent.
Du kan også gøre en forskel for klimaet og miljøet ved at sortere dit affald rigtigt, huske på, at affald skal i skraldespanden og ikke toilettet samt lade være med at vaske bil derhjemme.