Et kig ned i det sorte, giftige slam i sandfanget ved en bilvaskehal illustrerer tydeligt, hvorfor hjemmevask af bilen er skadeligt for miljøet. Dette gælder særligt i områder, hvor der er udført kloakseparation, og vejvandet fra kloakkerne langs gader og stræder dermed bliver ført urenset med regnvandet direkte ud i åer og vandløb.
Også i områder, hvor der ikke er kloaksepareret, og vaskevandet derfor ender på renseanlæggene sammen med spildevandet kan det dog være et problem for vandmiljøet. Mange af partiklerne, der sidder rester af på bilen, er nemlig for små til at blive frasorteret i renseanlæggene og ender dermed alligevel i vandmiljøet. Det gælder f.eks. mikroplasten fra dækkene. Samtidig er der risiko for nedsivning til undergrunden ved vask af bil på egen grund.
Alle vaskehaller i Danmark har spildevandstilladelse, er miljøgodkendte og er efter forskrifterne udstyret med et sandfang og en olieudskiller, som vandet gennemløber, før det render ud i kloakkerne. Det betyder, at vaskehallerne fanger tonsvis af blandt andet bremsestøv, bly, cadmium, kobber, zink, olie og mikroplast, som ved hjemmevask af bilen i indkørslen eller ved kantstenen ville være endt i vandmiljøet.
Alle vaskehaller i Danmark er tilmeldt en lovpligtig tømningsordning, og sandfang og olieudskiller skal kontrolleres i miljøsyn hvert år. Slammet er med sit indhold af miljøskadelige stoffer klassificeret som farligt affald. Det køres derfor til en godkendt affaldsmodtager, som sørger for den videre håndtering.
Sådan ser slammet fra sandfanget ved en vaskehal ud. Slammet er sort og ildelugtende og kan indeholde blandt andet sæbe, bremsestøv, voks, bly, cadmium, kobber, zink, olie og mikroplast. Billedet er fra kampagnen vaskbilmedomtanke.nu.