Tændplan for vejbelysningsanlæg

Næstved - Vejlys - Tændplan for vejbelysningsanlæg

OBS: Vejbelysningen er dæmpet for at spare på energien

Fra mandag den 31. oktober 2022 tændes der kun for dæmpet belysning allerede fra mørkets frembrud for at sparre på energien. Det vil sige, at det enten kun er hver anden gadelygte, der er tændt eller at styrken er 50 %. Det er blevet besluttet af Byrådet igen i 2023 at fortsætte denne ordning i vinteren 2023-2024.

Læs mere på Næstved Kommunes hjemmeside.


Teknisk Udvalg vedtog d. 15. december 2014 den nuværende tændplan for at spare på energien og undgå ”spild af strøm”. Tændplanen regulerer den såkaldte tændingstid i samtlige byer i kommunen.


Beslutningen betyder, at gadelysene i den lyse periode fra 2. maj til 15. august kun tændes på natsænkningsniveau. Det vil sige, at man nogle steder vil opleve, at kun hver anden lampe er tændt. I andre områder, hvor der er skiftet til LED-lamper, er alle lamper fortsat tændt, men her er systemet indrettet sådan, at lysintensiteten er lidt lavere i sommerhalvåret.


I den mørke periode fra 15. august til 2. maj bliver gadelysene tændt på fuld styrke ved solnedgang.

Kl. 22 sættes gadelyset på natsænkningsniveau, og kl. 06 tændes gadelyset fra natsænkningsniveau til fuld styrke og forbliver sådan indtil efter solopgang, hvor gadelyset slukkes.