Gravearbejder
Slagelse - Gravearbejder_old - Sdr. Stationsvej: Renovering af vandledninger

Sdr. Stationsvej: Renovering af vandledninger

08/04/2025

For at sikre drikkevandskvaliteten, reducere vandspildet samt mindske risikoen for vandbrud renoverer vi ledningsnettet på Sdr. Stationsvej 2-26 i Slagelse.

Forventet tidsplan:

Uge 13 2025:

  • Opstart med afspærring og skæring af asfalt

Uge 14-18 2025:

  • Opgravninger ud for alle vandstik både på lige og ulige side
  • Svejsning af nye vandrør
  • Boring af nye vandrør

Uge 19-22 2025:

  • Boring af nye vandrør
  • Renskylning af nye vandrør
  • Omkoblinger fra gammel til ny hovedledning og til stikledninger
  • Tildækning af de opgravede huller

Uge 23 2025:

  • Asfaltering af huller

Hvad betyder det for dig?

I forbindelse med renoveringen vil det være nødvendigt periodevis at lukke for vandet i dagtimerne, typisk mellem kl. 9 og 15. Forud for aflukningen vil vi informere om omfanget via SMS. Vi vil bestræbe os på, at aflukningen bliver så kort som mulig for at begrænse generne. For at modtage varsler på forhånd via SMS skal du være tilmeldt vores SMS-service.

Misfarvet vand i hanen

Mens arbejdet foregår, er der risiko for, at vandet i rør og vandhaner bliver misfarvet og der kan samle sig løsrevne partikler i de små sier i vandhanen.

Vandet kan blive rødligt eller hvidt og let brusende. Vandet er ikke farligt at drikke, men vi anbefaler, at du lader det kolde vand løbe, indtil det misfarvede vand er klart igen. Afmontér de små sier på vandhanerne og rengør dem, inden de monteres igen.


Den røde misfarvning skyldes aflejringer af f.eks. jern og mangan, der sidder på indersiden af rørene. Når vi lukker og åbner for vandet, kan disse aflejringer løsnes.

Det hvide vand er blot luft i rørene. Begge dele kan kun afhjælpes ved at skylle og lade vandet løbe, til det forsvinder igen.


I vores side med ofte stillede spørgsmål kan du finde gode råd og læse mere om, hvordan du børe forholde dig ift. aflukning af vandet.

Afspærring af arbejdsområder

Hos Envafors prioriterer vi sikkerhed højt, og der vil derfor blive opsat afspærringer ved arbejdsområderne. Afspærringerne kan påvirke trafikken og f.eks. begrænse parkeringsmulighederne. Vi bestræber os på at minimere generne og håber på din forståelse.

Vi er til rådighed

Opdager du noget, vi har overset, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at tage en snak med entreprenørerne eller vores personale på stedet. Du kan også kontakte vores kundecenter eller sende en e-mail til vores vandafdeling i Slagelse på slagelse-vand@envafors.dk.


Vi beklager de gener, der kan opstå, og håber på jeres forståelse.

Kontaktpersoner

Projektleder:
Navn:
Ulrich Holmen
Firma:
Adresse:
Adresse 2:
Adresse 3:
Telefon:
58 36 25 53
Entreprenør:

MY Entreprenøren ApS

29 86 53 45